Godt at vide, før køb af elcykel

Elcykler er mere populære end nogensinde! Den stigende popularitet tyder på, at elcyklen ikke længere anses som et transportmiddel forbeholdt de ældre mennesker, men også det yngre publikum er begyndt at vise stor interesse! Idag kan du få motor på både mountainbikes og citybikes, hvilket gør elcyklen til et essentielt transportmiddel for de unge, pendlerne og børnefamilierne. Elcyklen er altså blevet et populært alternativ til bil nr. 2 og offentlig transport.

Skal du ud at købe din første elcykel? Så har vi her 5 gode råd til dig.

1. Prøvekør elcyklen først

Elcykler kan være utrolig forskellige afhængige af hvilken motor og elsystem, der sidder derpå. En elcykel med fx forhjulsmotor fremfor baghjulsmotor kan give en helt anden cykeloplevelse. Vi vil derfor råde dig til at prøvekøre forskellige typer, før du bestemmer dig for, hvilken elcykel du ønsker at købe.

Og husk, det er bedre at prøvekøre en elcykel én gang for meget end én gang for lidt.

2. Find det helt rette batteri

Batteriet på en elcykel giver motoren strøm, og er derfor et essentielt element på cyklen. Der findes flere forskellige typer batterier. Batteriet kan sidde forskellige steder på elcyklen afhængig af hvilket mærke, model samt hvilken type cykel, det er. Batteriet er dog altid pænt integreret, så det på ingen måde bliver en gene for dig. Batteriets kapacitet bestemmer, hvor lang en distance du kan køre, om det er en kort tur på 5-10 km eller lange ture på 20-30 km.

Læs mere om batterityper

3. Distance

Ved køb af en elcykel er det vigtigt at have in mente, hvilket område du mest vil køre i for at få den optimale glæde af din elcykel. Terræn kan nemlig have stor indflydelse på, hvilken elcykel der er bedst til dig. Skal du bruge elcyklen til lange ture, såsom pendle til og fra arbejde eller lange ture igennem naturen/skoven, så vil vi råde dig til at vælge et batteri med mange kilometer. Skal du derimod bruge din elcykel til almindelig bykørsel og korte ture, så kan du sagtens vælge en elcykel med batteri, der dækker korte distancer.

4. Vælg den rette bremsetype

Hvilken bremsetype du skal vælge afhænger af, hvordan du vil anvende din elcykel. Der findes forskellige bremsesystemer, som virker på hver deres måde. V-bremsen er den mest anvendte bremse på elcykler. Den sidder på hver side af hjulet, og betjenes via et bremsegreb på styret. Denne slags bremse er god til små korte ture uden al for hurtige opbremsninger. Rullebremser er et af de mest effektive bremsesystemer. Bremsen sidder på hjulets nav og betjenes ved hjælp af et bremsegreb på styret og giver en behagelig bremsning. Skivebremser er ligeledes et effektivt bremsesystem, som via en hydraulisk væske aktivere bremseklodserne. Skivebremsen giver en hurtig og kontant nedbremsning. Fodbremsen er god til afslappende ture i parken, skoven eller på landevejene. De anvendes som man kender dem på de klassiske cykler.

Læs mere om bremsesystemer

5. Udvendigt eller indvendigt gear

Gear er en utrolig vigtig del af en elcykels fremdrift. Der findes to slags gearsystemer: udvendigt og indvendigt gear. Hver type gear har sine fordele og ulemper. Indvendigt gear er det mest brugte gear på elcykler. Denne slags gear er stort set vedligeholdelsesfrit, vi vil dog råde dig til at få et årligt eftersyn, så du kan forlænge levetiden på systemet. Udvendigt gear ser du primært på sportscykler, såsom racercykler, mountainbikes og hybridcykler. Denne slags gear giver dig muligheden for at komme nemmere over bakker, og du har en del flere gear at vælge imellem i forhold til det indvendigt gear. Systemet kræver dog også mere vedligeholdelse og kan være ldit sårbart.

Læs plus og minus om begge geartyper

Er du i tvivl om, hvilken elcykel der passer perfekt til dig? Vi har lavet en kort elcykel guide, så du kan få hjælp til at vælge den helt rigtige elcykel.

Start elcykel guide