X

Test & anmeldelse af Garmin Varia RCT 716

– Læs mit dybdegående review her!

Garmin har i mange år blandt andet været kendte for deres GPS cykelcomputere, men for år tilbage introducerede Garmin en baglygte med radar, nemlig Garmin Varia RTL516. Varia har sidenhen været populær, og i maj måned 2022 introducerede Garmin så det nye flagskib: Garmin Varia RCT716. 

Garmin Varia RCT716

Introduktion af Garmin Varia RCT 716

I flere år har Garmin Varia RTL516 været et must-have hos mange cykelmotionister. Den smarte kombination af en stærk cykellygte og en radar, der alarmerer når der kommer bilister bagfra, har gjort det mere sikkert at cykle i trafikken.

Den populære radar fra Garmin har nu fået en betydelig opgradering, der både inkluderer længere batterilevetid og indbygget kamera. Med nye funktioner følger også en højere pris. Garmin Varia RCT716 har en vejl. Udsalgspris på 3.099 DKK.

Gennem tre måneder har jeg testet Garmin Varia RCT716, og nu er jeg klar til at fortælle, hvorfor du skal – og hvorfor du ikke skal – vælge Garmin Varia RCT716.

Synlighed

Garmin Varia RCT716 er for dig der ikke vil gå ned på synligheden. RCT716 er udstyret med et 5 lumen baglys der kan ses fra lang afstand. Jeg kan være ærgerlig over, at lyset ikke kan blinke, da det vil give yderligere synlighed. Når det er sagt er jeg imponeret over, hvor tydelig lygten er.

Radar- og kamerafunktion

Den nye Garmin Varia RCT716 er udstyret med samme radarfunktion som forgængeren. Garmin oplyser at Variaen registrerer køretøjer der er op til 140 meter væk. Det kan lyde som en kort afstand, men min erfaring efter tre måneder med Garmin Varia RCT716’eren er, at man har rigeligt med tid til at gøre sig klar på en overhaling. Når du konnekter radarbaglygten til din cykelcomputer kan du desuden vælge, hvordan du vil gøres opmærksom på bagfrakommende køretøjer. Da jeg ikke altid kigger ned på cykelcomputeren, har jeg aktiveret lydadvarsler. Det betyder at min Garmin Edge 1040 cykelcomputer bipper når radaren registrerer et køretøj.

Radaren registrerer alle bagfrakommende køretøjer og kan vise op til fem køretøjer på displayet ad gangen. Det er en funktion jeg virkelig holder af, da det er betryggende at være forberedt på, om der kommer 1, 2 eller måske 5 biler.

Den helt store nyhed på RCT716 modellen er dog det indbyggede kamera! Kameraet kan både virke via en Garmin enhed, som f.eks. en Garmin Edge 1030 Plus, men kan også betjenes via en tilhørende app. Du vælger selvom, om Varia RTL716’eren skal filme hele tiden eller kun når et køretøj nærmer sig bagfra. Desuden gemmer kameraet selv sekvenser, når Varia RTL716 automatisk registrerer en hændelse eller et styrt. Denne funktion har jeg gjort brug af på flere ture, hvor jeg ikke har haft behov for at filme hele tiden.

Det integrerede kamera optager video i en kvalitet af 1080p ved 30 billeder pr. sekund. I nutidens verden med 4K optagelser havde jeg regnet med, at 1080p ville give en grynet kvalitet. Jeg må dog indrømme at billedkvaliteten ikke fejler spor, hvis man bruger kameraet til at filme træningsture og som sikkerhedsfaktor. Grundet radarens montering på sadelpinden kan det ikke undgås, at videoen ryster en smule. Men igen; bruger du kameraet til at sikre billeder af eventuelle styrt / påkørsler, samt som en sjov ting at gemme fra træningsturene med cykelkammeraterne, så er kvaliteten helt fin.

Batterilevetid

Garmin oplyser at batterilevetiden er op til 5 timer, hvis du både har radar, baglygte og kameraoptagelsen tændt. Som almindelig motionist vil de færreste træningsture komme over fem timers varighed. Som menneske med en mild angst for lave batteriprocenter havde jeg dog i starten svært ved at finde ro i, at batteriprocenten kom under 10-15% på de sidste kilometer af mine cykelture. Heldigvis er det nemt at slukke for kameraet eller at slå automatisk optagelse ved hændelser til. Fordelen ved de mange indstillingsmuligheder er, at batterilevetiden nemt kan øges, hvis du har en træningstur på mere end fem timer foran dig.

Opsætning og betjening via app’en

Ligesom med alle andre Garmin produkter er betjeningen og opsætningen af Garmin Varia RCT716 gjort utrolig nem! Du vælger selv om du vil opsætte Variaen via Garmins Varia app på din smartphone eller om du vil opsætte produktet direkte på din Garmin Edge enhed.

Jeg connectede Variaen til min Garmin cykelcomputer, hvorefter jeg brugte smartphone-appen til nemt at få adgang til mine optagelser. Desuden kan appen bruges til at overføre videoer samt tilpasse kameraindstillinger.

Design

Jeg er vild med funktionerne i den nye Garmin Varia. Men når det kommer til designet, er jeg desværre ikke helt overbevist. Den nye Varia vejer 147 gram og måler 106,5 x 42,0 x 31,9 mm. Hvis jeg ser på Garmin Varia RTL516 og RCT716 ved siden af hinanden syntes jeg ikke der hersker tvivl om, at den nye RTL716 virker mere klodset. De første gange jeg monterede radaren på min cykel syntes jeg også det gik lidt ud over det samlede design. Efter tre måneder med tests må jeg dog indrømme, at jeg ikke skænker størrelsen en tanke. Til gengæld er jeg glad for kombinationen af en kraftig lygte, nøjagtig radar og et overraskende godt kamera. Hvis jeg skulle vælge mellem at mangle kamerafunktionen vs. At cykle med en lidt større Varia, så ville jeg i dag vælge kamerafunktionen.

Samlet oplevelse af Garmin Varia RCT716

Garmin er kendte for at udvikle innovative kvalitetsprodukter. Denne gang er ingen undtagelse! Ser vi bort fra det, på overfladen, lidt klodsede design, er Garmin Varia RCT716 fyldt med alle de funktioner en motionist kunne drømme om.

Om du har behov for videooptagelse må være op til dig selv. Efter tre måneder med lygten benytter jeg ikke videoerne aktivt, men ser dem i stedet som en rigtig god sikkerhed, hvis jeg skulle blive kørt ned eller på anden vis styrte.

Hvis du alligevel tænker at videooptagelse er for meget af det gode, så findes den ældre Garmin Varia RTL516 heldigvis stadigvæk på markedet lidt endnu.

 

Design: 2 ud af 5  ⭐⭐

Funktioner: 4 ud af 5 ⭐⭐⭐⭐

Sikkerhed for pengene: 5 ud af 5  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Denne anmeldelse er skrevet af Rasmus Vestergaard Pedersen, Butikschef hos Smartcykler.dk og mangeårig cykelentusiast.

BESØG VORES KÆMPE GARMIN SHOWROOM HER!

Få besked når den er tilbage på lager

Størrelsesguide

Er du i tvivl om hvilken størrelse cykel, der passer til dig? Så klik på linket herunder og se vores størrelsesguide. Størrelsesguiden er udarbejdet i samarbejde med vores leverandører, og derfor kan størrelserne afvige imellem mærkerne. 

Er du i tvivl om størrelsen anbefaler vi derfor, at du kontakter os i chatten eller kommer forbi vores butik og prøver cyklen.