Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Smartcykler ApS
Strandboulevarden 89
2100 København Ø
CVR: 36723262
E-mailadresse: info@smartcykler.dk
Telefonnummer: 89 888 234

Betaling

MasterCard
Visa

Vi tager ikke gebyrer ved betaling med kort og beløbet hæves først på dit kort ved online køb, når varen afsendes.
Ved betaling i butik trækkes pengene med det samme, da der betales via en betalingsterminal.

Levering

Når du bestiller din nye cykel hos smartcykler.dk får du den leveret 100% samlet af vores fragtfirma. Den vil blive leveret trygt i en papkasse, komplet samlet og klar til at tage i brug. Sker leveringen forgæves tillægges et gebyr på 295,- og tager vi cyklen med tilbage til vores lager, hvor du kan ringe efterfølgende og aftale en ny leveringstid. Hvis du er forhindret i at være hjemme på det aftalte leveringstidspunkt, så ringer du bare til os og aftaler en ny leveringstid.

Leveringspriser

Afhentning i Butik & Testcenter: 0 DKK
Strandboulevarden 89
2100 København Ø

Børnecykler over 4500 DKK (kun brofaste øer): 0 DKK

Tilbehør over 500 DKK: 0 DKK

Børnecykler under 4500 DKK (kun brofaste øer): 199 DKK

Nedsatte cykler (kun brofaste øer): 199 DKK

Tilbehør under 500 DKK: 89 DKK

Forgæves levering: 295 DKK

Leveringstid

De generelle leveringstider er angivet ved de enkelte produkter. Bliver leveringstiden udskudt eller kan vi mod forventning ikke levere de bestilte varer, vil du blive kontaktet af os inden 3 arbejdsdage per e-mail og/eller telefon.

Returnering

Hos smartcykler.dk forstår vi at du gerne vil se din cykel i levende live og prøve at sidde på den. Derfor har vi følgende returmuligheder:

14 dages returret

I de første 14 dage efter modtagelsen af din cykel, kan du annullere købet. Det betyder at du kan afprøve dit køb, som havde du selv været i en forretning. Bemærk, er cyklen først taget i brug og vi derfor ikke kan tage den retur og sælge som en ny cykel, tilbagebetaler vi ikke den fulde købesum. Din meddelelse om at du ønsker at annullere skal gives ved at sende os en e-mail, ringe til vores kundeservice på 89 888 234 eller ved at benytte returformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Kun hos smartcykler.dk har du 100 dages betænkningstid

Har du brug for længere tænketid end de lovpligtige 14 dage? Det er ikke noget problem hos smartcykler.dk. Vi forstår fuldt ud det kan være rart at have tid nok til at kunne vise sin nye cykel frem og inspicere den fra alle ledder og kanter. Derfor giver vi 100 dages betænkningstid ud over de 14 dage du allerede har i følge købeloven.

  • Cyklen skal være i ubrugt stand og returneres i original emballage
  • Du skal per e-mail informere os om at du ønsker at returnere cyklen
  • Cyklen skal være os i hænde senest 100 dage efter den dato du har modtaget cyklen
  • Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Returmuligheder

  • Aflevere det hos vores Butik & Testcenter
  • Sende det retur med posten (egen regning)
  • Få os til at afhente det (295 kr.)

Returner med vores hjælp

  • Ring til os eller send os en e-mail, at du ønsker at returnere dit produkt
  • Husk at skrive dit ordrenummer i e-mailen
  • Angiv om du ønsker at bytte til et andet produkt eller at få pengene retur
  • Vi vil derefter kontakte dig omkring tilbagelevering
  • Vi anbefaler at du medsender returformularen du kan downloade ved at trykke her

Returneringsomkostninger

Du kan selv returnere din vare gratis på vores adresse, Strandboulevarden 89, 2100 København Ø. Der er også mulighed for at benytte sig af vores fragtfirma; dette koster 295 kr. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Kontakt vores kundeservice på telefon 89 888 234 eller send os en e-mail på info@smartcykler.dk, hvis du ønsker at returnere dit køb.

Returformularen kan downloades her

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder, eller eventuelle returneringsomkostninger), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Smartcykler.dk
Strandboulevarden 89
2100 København Ø

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Garanti & reklamation

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Hos smartcykler.dk har du derfor altid 24 måneders reklamationsret. Det betyder at din cykel enten vil blive repareret, ombyttet, du vil få pengene tilbage eller afslag i prisen, hvis den går i stykker eller ved mangler. Vær opmærksom på at ved fejlagtig brug eller ved skadende adfærd dækker reklamationsretten ikke.

Hvis du oplever problemer med din cykel, kontakt da venligst vores kundeservice, vi vil med glæde hjælpe dig. Du kan også sende os en e-mail, eventuelt med billeder af problemet, så vi kan forsøge at fastslå om der er tale om en reklamationssag. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Ønsker du at fremsætte krav om reklamationsretten

Du kan enten ringe til os eller sende en e-mail indeholdende følgende oplysninger:

  • Ordrenummer (du finder det på fakturaen eller på ordrebekræftelsen
  • Stelnummeret på cyklen (står på selve cyklen)
  • Klar beskrivelse af skaden (hvad er sket, hvornår er det sket, hvordan skete det)
  • Et billede af den defekte del (hvis relevant)
  • Er din cykel ældre end 3 måneder? Hvis ja, har din cykel haft det første servicetjek?

Cyklen sendes til:

smartcykler.dk
Strandboulevarden 89
2100 København Ø

Garanti

smartcykler.dk giver dig den fulde fabriksgaranti. Det vil sige, at vi følger de retningslinjer og betingelser, der er udstedt fra producentens side. For specifikke detaljer henvises til de enkelte producents hjemmeside. Ved normal brug og vedligeholdelse, får du op til 10 års garanti på materiale og konstruktion af stel og fast forgaffel. På dele er der 2 års garanti på materiale og konstruktion. Sliddele som dæk, sadel, kæde, klinger er ikke dækket af garanti, men reklamationsret hvis der er tale om konstruktion og/eller materialefejl.

Betingelser

Ovennævnte garantibestemmelser gælder kun for den første ejer.

Regelmæssig vedligeholdelse - første servicetjek

Det er vigtigt at få din cykel til et servicetjek senest 3 måneder efter købet. Dette forhindrer for tidligt slid og forlænger holdbarheden af cyklen. Rettidige servicetjek er også en forudsætning for at opretholde garantien på din cykel. Hos smartcykler.dk får du det første servicetjek gratis, læs mere om det her

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, Adresse, Telefonnummer og e-mailadresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos smartcykler ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand

Den dataansvarlige på smartcykler.dk er Olav Bjørn Jørgensen, Direktør.

Som registreret hos smartcykler ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@smartcykler.dk.

Klage

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Senest opdateret 22-01-2016