• Sådan forbliver din cykel i topform!

Service- og vedligeholdelse

Din cykel har altid godt at blive tjekket i ny og næ, men for at opretholde en lang levetid skal den helst undergå nogle regelmæssige tjek. Det første vigtige tjek skal laves senest 3 måneder efter købet, hvor cyklen bliver efterset og efterspændt. Herefter anbefales det at få den tjekket cirka en gang om året, alt afhængig af brug og vejrforhold. God vedligeholdelse sikrer ikke kun køreglæde, men hjælper også med til at bevare din garanti.

Første servicetjek for 0 kr.

Smartcykler.dk tilbyder, i samarbejde med cykelmekanikere over hele landet, muligheden for at få lavet det første servicetjek gratis på din nye cykel enten hjemme hos dig selv, på dit arbejde eller ved et værksted nær dig. Du kan aftale en tid med din nærmeste servicepartner ved at klikke her og se kontaktdetaljerne. Bor du ikke i nærheden af en af vores Butik & Testcentre eller en af vores servicepartnere, kan du få lavet det første servicetjek hos dit lokale cykelværksted og derefter sende regningen til os (max. 300 ,-), hvorefter du vil få beløbet refunderet. Har du spørgsmål til vores serviceordning, kan du kontakte vores kundeservice på 89 888 234.

Årlig vedligeholdelse

For at optimere levetiden, sikkerheden og garantidækningen af din cykel, anbefales det at få den til et servicetjek en gang om året. Her efterspændes og justeres de forskellige dele og hvis nødvendigt udskiftes slidte dele også. Som ved det første servicetjek tilbyder Smartcykler.dk, at du kan finde kontaktoplysninger på vores servicepunkter ved at klikke her.