Puky ZL12 er en populær børnecykel til børn i alderen cirka tre år med en højde på +95 centimeter. Med Puky ZL12 kommer der masser af sikkerhed – cyklerne er nemlig udstyret med en helt særlig sikkerhedspakke, der inkluderer: håndtag med skridstop og beskyttelse ved styrt, skumbeskyttelse i midten af styret, så barnet ikke slår hovedet ned i det hårde styr, et sikkerhedsflag foran cyklen og en matchende ringeklokke. Under udviklingen af den populære ZL12 har Puky haft særligt fokus på, at barnet sidder oprejst på cyklen. Årsagen hertil skal findes i at børns synsfelt er mere indsnævret end voksnes – det betyder, at de registrerer mindre af omgivelserne. Netop derfor er det essentielt at sidde med ret ryg på cyklen, så barnet kan opfatte omgivelserne bedst muligt. Cyklen er udstyret med 1 gear, fodbremse, håndbremse foran og brede gummidæk. Dertil er cyklen udstyret med bagagebærer, skærme og støtteben.