X

Gode råd til hvordan du vælger den rigtige elcykel

Udvalget af elcykler er stort og oftest ret uoverskueligt. Hvilket behov skal cyklen egentlig dække?

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte vores kundeservice eller kigge ind forbi butikken i Støvring, så vil vi være behjælpelige med at finde den helt rette elcykel til dit behov. I butikken kan du også få en prøvetur på mange af de forskellige modeller vi har stående. 

For at hjælpe lidt på vej har vi i denne artikel afdækket 6 ting, som er vigtige at tage stilling til inden du køber en ny elcykel.

De overvejelser du skal gøre dig er:

1. Cykeltype

Du skal vælge hvilken type elcykel, du er på udkig efter ud fra 2 muligheder;  

1) en ”normal” elcykel, som dækker over citybikes, klassiske cykler og hybridcykler, det er her langt de fleste elcykler falder ind under, eller 

2) en mountainbike eller en racercykel med elmotor.

2. Steltype

Du skal her vælge hvorvidt du er på jagt efter en dame- eller herrecykel eller en cykel med ekstra lav indstigning. Alle modellerne kan bruges af begge køn, indstigningshøjden er den vigtigste overvejelse i dette trin.

3. Siddeposition

Er du en fartdjævel eller ønsker du mere komfort? Den sporty siddeposition giver en hurtig cykel også kendt som citybike. Den har smallere dæk og er bygget mere aerodynamisk.

Derudover har du mulighed for at vælge en mere klassisk siddeposition, hvor der er fokus på komfort. Slutteligt kan du vælge en ekstra komfortabel siddeposition, hvor du har mulighed for at sætte begge ben på jorden, når du holder stille.

4. Brugsformål

Dette er et af de springende punkter. Skal cyklen primært bruges til ture ud i naturen, transport til og fra arbejde eller skole, eller skal den bruges til de daglige indkøb og transport af børn? Cyklerne kan naturligvis bruges til flere forskellige formål, men hvis du har et primært formål med elcyklen, kan guiden være behjælpelig med at finde en elcykel, hvor fokus er på netop dette.

En almindelig elcykel kører 25 Km/t - Under dette punkt skal man tage stilling til hvor langt man skal cykle og om behovet for en 45 Km/t elcykel er til stede. En elcykel der kører op til 45 km/t er det man også kalder for en Speed Pedelec.

Søger du efter en Speed Pedelec, 45 Km/t elcykler så finder du dem her.

5. Geartype

Mange har præferencer for hvorvidt deres cykel skal have indvendige eller udvendige gear. Begge geartyper har fordele og ulemper, så det er i højere grad et spørgsmål om egne meninger og erfaringer. Herunder kan du kort læse om fordele og ulemper:

Elcykel med udvendige gear:

De udvendige gear har mindre krafttab sammenlignet med et indvendigt gearnav, dette mærker du ikke på samme måde på en elcykel som på en cykel uden elmotor. Men cyklen vil uanset være en smule lettere - I grove tal er der nemlig 1 kg til forskel mellem et udvendigt gear system og et indvendigt.

Elcykel med indvendige gear:

Et indvendigt gearnav er utroligt solidt og kombinerer man det med et remtræk, bliver behovet for vedligeholdelse meget lavt.

De fleste elcykler med indvendige gear er udstyret med almindeligt kædetræk og 7 indvendige gear. I takt med at elcykel salget stiger kommer producenterne dog med andre typer af gearsystemet. I skrivende stund er Shimano kommet med et 5 gear nav, som er bygget specifikt til elcykler, navet tåler et højt moment - Gates, som producerer remtræk, har forberedt montering af deres system til dette gearnav.

Lavt behov for vedligeholdelse er den primære årsag til, at du bør vælge et system med indvendige gear.

6. Motorplacering

Ligesom med geartyperne er der fordele og ulemper ved de forskellige motorplaceringer. Den forhjulstrukne motor er den billigste og mest lydløse, hvorimod krank motoren giver en mere naturlig køreoplevelse. Forhjuls Motoren trækker ved hjælp af en krank sensor som måler på omdrejninger, hvilket betyder at man kan få en forhjulsmotor til at trække uden selv at lægge kræfter i, blot man træder rundt så trækker motoren. Forhjuls motoren kan give en fornemmelse af at blive trukket afsted.

En centermotor har en moment sensor. På den måde tilpasser den trækevnen efter hvor hårdt man træder. Software i centermotor er sofistikeret, og giver derfor en super rar fornemmelse af naturlig medvind.

Slutteligt er der den baghjulstrukne motor, som ikke er særlig udbredt, men fordelene ved denne er bl.a. at der er mulighed for udvendige gear, endvidere giver denne en mere skubbende fornemmelse på cyklen.

Der findes ikke ét ideel sted, at placere motoren på en elcykel. Det vigtigste er, at du vælger den type motor, der passer bedst til dine behov.

Generelt

Denne guide er nøje udviklet til at opfylde netop dit behov for en elcykel. Hvis ikke du mener, at der er noget som passer til dit behov, så kan du kontakte vores support både ved at ringe, skrive eller bruge chatsystem.

Du finder alle vores elcykler her:

Herre elcykler

Dame elcykler

45 Km/t elcykler

El mountainbike

Få besked når den er tilbage på lager

Størrelsesguide

Er du i tvivl om hvilken størrelse cykel, der passer til dig? Så klik på linket herunder og se vores størrelsesguide. Størrelsesguiden er udarbejdet i samarbejde med vores leverandører, og derfor kan størrelserne afvige imellem mærkerne. 

Er du i tvivl om størrelsen anbefaler vi derfor, at du kontakter os i chatten eller kommer forbi vores butik og prøver cyklen.