Scott Sub tour eRIDE 20 er en solid elcykel til cykelstien og grusvejen. Den har brede dæk uden for meget mønster for lav rullemodstan og godt greb. Cyklen har 9 pålidelige gear fra Shimano og en affjedret forgaffel som kan låses. Den kører med en Bosch centermotor med Purion display, hvor det eksempelvis er muligt at se hvor hurtigt du kører, og hvor lang rækkevidde der er tilbage på batteriet med den aktuelle kørsel. Bosch’ motorer er makredførende i centermotorer, og i dette tilfælde er det en Active Line, som giver maksimal rækkevidde sammen med et batteri på 500Wh. En centermotor giver cyklen en langt mere naturlig fornemmelse at køre på.
Cyklen er med et 500Wh batteri som er gemt væk inde i stellet. Batteriet har en kapacitet på cirka 160 kilometer i ECO mode og cirka 100 kilometer i TOUR mode. En elcykel har tit en højere vægt end almindelige cykler, og derfor har denne cykel Shimano hydrauliske bremser, så den kan bremse effektivt hvor som helst og i al slags vejr.