fbpx
X

Vi har udvalgt de bedste leverandører og brands, så du i ro og mag kan shoppe kvalitetscykler, -komponenter og -udstyr hos os. Derfor kan vi give hele 7 års garanti på nye cykler, såfremt cyklen overholder løbende serviceeftersyn

Service

Hvis du vil opretholde cyklens 7 års garanti, er det vigtigt at din cykel bliver vedligeholdt og serviceret løbende. Det er vigtigt at serviceindkaldelser udsendt via SMS overholdes, hvilket er service efter 2, 9, 16, 23 og 36 måneder. Herefter skal cyklen serviceres hver 9. måned for at opretholde den udvidede garanti. Den udvidede 7 års garanti dækker ikke ved misligholdelse af cyklen. Derfor anbefaler vi, at du også selv vedligeholder din cykel løbende. Find en guide til, hvordan du vedligeholder din cykel her.
Hvis serviceeftersyn ikke er overholdt af os eller anden autoriseret cykelmekaniker, frafalder den udvidede 7 års garanti. Garantien gælder kun for den første ejer af cyklen, hvis cyklen videresælges, bortfalder garantien.

Hvis du sender din cykel til service hos andre forhandlere, anbefaler vi at du gemmer kvitteringen fra disse services, da den udvidede 7 års garanti kan frafalde grundet manglende dokumentation af serviceeftersyn

I perioder kan det danske vejr påvirke funktionaliteten på din cykel væsentligt. Derfor er det vigtigt, at du løbende rengør din cykel, og vedligeholder den med rensning og smøring. Du kan læse mere om, hvordan du rengør din cykel her.

Hvad dækker garantien

På smartcykler.dk tilbyder vi en unik 7 års garanti på din nye cykel. Garantien dækker skader, der ikke er forårsaget af slid, mislighold eller på anden vis fremprovokerede fejl, grundet udefrakommende elementer. Det betyder, at garantien dækker fabrikationsfejl, hvilket eksempelvis kan være et knækket cykelstel, et knækket styr eller øvrige komponenter, der er ødelagte, der ikke opfattes som værende sliddele, og som er ødelagte selvom cyklen er blevet serviceret og alment vedligeholdt.

Garantien dækker derfor ikke skader grundet forkert brug af cyklen, slid, manglende vedligeholdelse eller udefrakommende faktorer. Langt de fleste cykler du finder på smartcykler.dk er produceret i aluminium eller carbon, men komponenter kan være produceret i stål. Rust dækkes ikke af den udvidede 7 års garanti, da det anses som værende forårsaget på baggrund af slid på komponenten. Garantien dækker udelukkende cyklen, så har du købt udstyr med til din cykel, har du her 2 års garanti jf. købeloven.

(Op til 3 års garanti på batteri & motor, afhængig af fabrikat)

Vil du passe ekstra godt på din cykel?

Tilkøb vores servicePLUS aftale, når du handler ny cykel hos smartcykler.dk. Med en servicePLUS aftale kan du indlevere din cykel på værkstedet i Støvring kvit og frit, til en gennemgang, smøring og et sikkerhedstjek af cyklen. Her pumper vi også dækkene, samt spænder cyklen efter. Har du købt en elcykel kan du tilkøbe servicePLUS-el, der også inkluderer løbende batteri-udmålinger og tjek af motor.

Få besked når den er tilbage på lager

Størrelsesguide

Er du i tvivl om hvilken størrelse cykel, der passer til dig? Så klik på linket herunder og se vores størrelsesguide. Størrelsesguiden er udarbejdet i samarbejde med vores leverandører, og derfor kan størrelserne afvige imellem mærkerne. 

Er du i tvivl om størrelsen anbefaler vi derfor, at du kontakter os i chatten eller kommer forbi vores butik og prøver cyklen.